Workshop
Lav din egen mulepose og plakat
20270728 kl. 10:00 – 13:00
Siden 2018 har Den Lille Forfatter afviklet kreative workshops i skolernes sommerferie. Ens for workshoppene er, at de altid udspringer fra forfatteruniverset i en eller anden form. I år skal deltagerne lave deres eget citat, som bliver trykt på en plakat og en mulepose. Efter workshoppen kan deltagerne hente deres muleposer i Byrådssalen hos Læsø Kommune, mens plakaterne sendes via mail.
Kunst og litteratur for børn og familier
20270726 kl. 15:00 – 16:00
Under Læsø Kunstfestival inviterer Læsø Børnekunstskole børn og unge til at arbejde med kunstneriske teknikker og kreative udtryk med udgangspunkt i øens landskab og hverdagsliv.
I løbet af ugen kan deltagerne blandt andet arbejde med cyanotypi, tegning og grundlæggende maleteknikker. Undervisningen tager udgangspunkt i børnenes niveau, men aktiviteterne er åbne for fælles deltagelse, så forældre og andre voksne også kan være med i de kreative processer.
Børnekunstskolen arbejder med idéen om, at kunst ikke kun er noget man ser, men noget man gør sammen. Derfor lægger aktiviteterne vægt på eksperiment, samarbejde og på at udvikle egne billeder og fortællinger med udgangspunkt i steder, genstande og oplevelser fra Læsø.
Der vil i løbet af festivalugen også være litterære aktiviteter og oplæsninger, hvor børn og unge kan arbejde med tekst og sprog som en del af de kunstneriske processer.
Læsø Børnekunstskole er et initiativ under Læsø Kunsthal, der arbejder for at give øens børn og unge adgang til kunstneriske arbejdsformer og møder med professionelle kunstnere.
Indtryk fra Læsø på tid – et fælles kunstprojekt
20270730 kl. 14:00 –
Ved workshoppen roterer deltagerne hurtigt fra den ene til den næste mdf plade, som på forhånd er grundet i en neutral farve. Ved hvert stop har deltagerne herefter ca. 20 kreative sekunder til at udtrykke sig med det tilhørende medie som fx kunne være lys, gul maling, akrylpenne eller pastelkridt. Lav mærker, strøg, streger eller skitser inspireret af Læsøs natur i et forudbestemt farvegalleri.
Når alle har været runden rundt, er værkerne færdige og klar til udlodning blandt deltagerne.
Materialerne, vi skal sætte vores indtryk af Læsø med, vil være:
Akrylmaling i farverne fra Læsøs natur
Acrylic markers
Farveblyanter
Vand
Redskaber til rådighed:
Tændstikker
Vatpinde
Dine fingre
Naturgenstande som f.x små pinde, frøstande, græsser, og hvad der nu er på Læsø
Små pensler
Cyanotypi
20270729 kl. 14:00 – 16:00
Cyanotypi er en gammel teknik til at lave billeder fra kopier eller andet materiale. På workshoppen vil vi arbejde med at belyse billeder i solen og forskellige metoder til at fremkalde motiverne. Vi vil arbejde med tør og våd cyanotypi, blegning af billederne og indfarvning i te eller andre materiale.
Hvis man på workshoppen ønsker at trykke sit eget billede så skal der medbringes en laserprintet fotokopi (negativ) i sort/hvid, udskrevet på en overhead.
ANTAL DELTAGERE: max. 8 med tilmelding efter først til mølle-princippet
PRIS: 150 kr. som dækker materialeomkostninger, betales inden kurset
TILMELDING: Palle Lindgaard-Jørgensen på sms til 6162 7275 eller mail lindgaardj@gmail.com. Tilmelding bekræftes efter modtaget betaling
Sy en fisk
20270727 kl. 10:00 – 17:00
Kom og sy din egen fisk.
Pileflet
20270728 kl. 10:00 – 13:00
Lær at flette pil.
